torsdag den 26. september 2013

Onsdag - Blomsten så let

Med udgangspunkt i Jesu ord om fuglen og liljen og ubekymrethed er her den næste morgensalme.


 



1 Blomsten så let åbner sig
    og viser nu hele sin ynde
    som en del af markernes grøde.
    Bien summer lystigt omkring,
    glad hilser den os og finder
    lidt saft til honningens søde.

2 Fuglen så ung skriger højt
    i håb om at få morgenmaden.
    En orm ønsker den til sin mave.
    Lærken svæver over sin mark
    synger for alle, der lytter,
    så smukt om Guds morgengave.

3 Se fuglen på himlens blå
    og blomsten der ude på marken.
    De er smukke, og de får føde.
    Sådan må og vi som Guds børn
    tro på, at Han os ret kender
    og ved, hvad vi kan behøve.

4 I tillid vi leve må  
    til Guds milde og rige gaver:
    Livet, maden og kærligheden.
    Han os følger med sind og blik,
    vender sig aldrig væk fra os
    men er med hele sin godhed.


    Karsten H. Petersen 2013


 

mandag den 23. september 2013

Torsdag - Dagen ny gir mulighed

Så er torsdag morgen med fællesskab og tilgivelse klar - er tænkt afprøvet ved gudstjenesten den 6/10 kl. 11 i Søndermarkskirken.



1 Dagen ny gir mulighed
    for mer’ hygge, leg og snak.
    Solskin, latter og humør
    deler vi og siger tak.
    Hvilken dejlig morgenstund.

2 Vi er sat i fællesskab
    og skal dele dagens liv.
    Vi kan elske, hjælpes og
    se den anden positiv.
    Hvilken dejlig morgenstund.

3 Ingen er dog helt perfekt,
    alle vil vi gøre fejl.
    Derfor må vi også se
    os selv i et ærligt spejl.
    Hvilken dejlig morgenstund.

4 Som ved Herrens nadverbord
    er at tilgive basalt.
    Gud, i denne nye dag
    lad mig være jordens salt.
    Hvilken dejlig morgenstund.

    Karsten H. Petersen 2013


Hele salmen kan nu ses og hæres på
http://youtu.be/SbPZK505BQk


torsdag den 19. september 2013

Onsdag - Solen forsvinder derude i vest

Dage kommer og går ligesom alt i naturen og vi - her tiltænkt onsdag aften.




1 Solen forsvinder derude i vest,
    hvor andre nu får den som gæst.
    Gud gav os i dag at se ved dens lys
    og mærke dens varmeste kys.
    Dagene kommer og går,
    med tiden bli'r de til år.

2 Glæder og sorger i livet vi får
    og mere, vi ej helt forstår.
    Nu minder vi har ved solsortens sang
    og lyden af klokkernes klang.
    Dagene kommer og går,
    med tiden bli'r de til år.

3 De sidste lysstrejf gi'r farverne spil,
    og blomsterne lukker sig til.
    Men mørket vil aldrig blive totalt,
    for lys er som Gud over alt.
    Dagene kommer og går,
    med tiden bli'r de til år.

4 Sådan er det også med vores liv:
    Vi knækkes af døden som siv.
    Engang skal vi i Guds evighed bo.
    Så trygt vi kan sove i tro.
    Dagene kommer og går,
    med tiden bli'r de til år.

    Karsten H. Petersen 2013

søndag den 15. september 2013

Fredag - De tunge, mørke skyer

Det er ikke kun om aftnen, at skyer kan være tunge og mørke - hverken på himlen eller for os. Her en lidt anderledes morgensalme.




1 De tunge, mørke skyer ligger tykt
    og lukker ikke morgensolen ind.
    Nu sidder jeg med kaffen ved mit bord
    og lyset når ej heller til mit sind.
    Igen jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

2 Skal selv jeg klare sorgens ensomhed,
    vil livet helt gå hen i mørkets sky.
    Et stilheds fængsel tomt, hvis noget ej
    vil bryde ind og vække mig på ny.
    Gid ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

3 En sprække åbner sig, lys vælder ind
    med kraft, der vidner om en himmelsk magt.
    Må Gud og åbne helt mit sind. Jeg tror,
    at død er Ham og livet underlagt,
    så ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

4 I håbet priser jeg den mulighed
    at ansvaret for liv ej kun er mit,
    men at min Skaber, Herre, Gud og Far
    som hjælp vil kalde mig og alt for sit,
    så ingen synker ned
    i Langfredags ensomhed.

    Karsten H. Petersen 2013

 

Torsdag - I fællesskabets glæde

Mad på bordet er vel lig Dansk hygge - men det er også evangelium. Her aftensalmen til torsdag.



1 I fællesskabets glæde
    og festligt vennelag,
    hvor maden er på bordet,
    har vi en fælles sag:
    At overvinde afstand
    når onde ord er sagt
    og bære kærligheden,
    som i vort sind er lagt.

2 Med ydmyghed og godhed
    vi finder vejen frem.
    Tålmodighed og mildhed
    er og i hjertets hjem.
    For Gud gi'r muligheder
    og vi, de udvalgte,
    vil både få og give
    som helligt elskede. 

3 At slutte dagen sammen
    med ro i sjæl og sind
    er gaven, vi får givet
    med Helligåndens vind.
    For det er godt at tilgi’
    og selv på ny bli’ set
    af andres milde øjne,
    når nåden ej er delt.

    Karsten H. Petersen 2013

 

lørdag den 7. september 2013

Lørdag - Mørket er tungt

I foråret arbejdede vi med en natsalme. I dette projekt passer den perfekt til lørdag aften.



1 Mørket er tungt, og natten er lang.
    Uro gi'r angst, og tanken er trang.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi er svært helt at se.
    Dog, der er et glimt af håb,
    når natten vender.

2 Nærvær og fred i stilhedens rum,
    samtale dyb, der ikke gør stum.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi er muligt at se,
    og der er et glimt af håb,
    når natten vender.

3 Mørke til lys og nat bli'r til dag,
    indsigten når et dybere lag.
    Hvor og hvorfor og hvad skal der ske?
    Livets værdi vi gives at se,
    og der er et glimt af håb,
    når natten vender.

    Karsten H. Petersen 2013
 





fredag den 6. september 2013

Fredag - Når aftnen kommer

Ensomhedens aftensalme har fået en meget smuk melodi.

Mel: Flemming H. Meng 2013 

1 Når aftnen kommer, mørket falder på
    bli'r det svære at være
    og i ensomhed sorgen at bære.

2 Man sidder ene ser på sit TV,
    råb fra nabo man hører,
    dog til fællesskab ikke det fører.

3 Ved fødselsglæden døden ta’r sin pant,
    alt har sin tid på jorden.
    Denne verden må have sin orden.

4 I dåbens tilsagn gives livet nyt
    med evighed som gave.
    Et barmhjertigheds blik Gud vil have.

5 Med dette håb kan vi igen se frem
    til at møde de kære.
    Vi bli'r og med Gud ét i det nære.

6 Hver aften kan man mørke tanker få
    og for natten ret grue,
    før igen en ny dag la’r sig skue.

    Karsten H. Petersen 2013


torsdag den 5. september 2013

Tirsdag - En dag er ved at være brugt

Så ser det ud til at også tirsdag aften har fået sin salme.


1 En dag er ved at være brugt,
    og solen gået ned.
    Jeg ser det sker, hvor er det smukt,
    og mærker aftnens fred.

2 Lidt her, lidt der og være nær,
    jeg bærer gerne med
    og har det godt, når jeg kan vær
    som godhed i Guds sted.

3 Når børnene er lagt i seng
    og køknet ryddet op,
    da kalder arbejdet igen
    lidt mail, før det bli'r stop.

4 Jeg takker for min dagligdag
    du, Gud, der alting gi'r.
    Sæt du mig fri i dit behag,
    så glæden i mig bli'r.

    Karsten H. Petersen 2013


tirsdag den 3. september 2013

Tirsdag - Henover fjordens blanke vand

Så er der vist en morgensalme godt på vej med både tekst og melodi

Mel: Flemming H. Meng 2013 

1 Henover fjordens blanke vand
    kommer solen frem med lys
    og skaber farveleg.
    Den hæver sig op og bli'r hel,
    glider som en ballon
    bag ved broens fine streg.

2 Skovklædte bakkers grønne pragt
    viser sin mangfoldighed,
    når lyset kommer der.
    Med næring fra jord, regnens vand
    vokser buske og træer -
    se hvor underfuldt det er.   

3 Et sandt mirakel bli'r også vi,
    når Gud gi'r sin kærlighed
    som tillid ind i os.
    Til andre gi'r det også vækst 
    når den kærlighed kan
    strømme som en livets fos.

    Karsten H. Petersen 2013

 

søndag den 1. september 2013

Mandag - En stille brise

Så kom den næste tekst også på plads med rim, og endnu en aftensalme er klar til brug.



1 En stille brise og måneskin
    gi'r rum for gode tanker
    om dagens gang.
    Sidder på bænken og nynner med
    på fuglens rene toner
    og dagens sang.

2 En tak skal lyde til mine, der
    er med og gerne deler
    det nære liv.
    Der skal og sendes en tak til dem,
    der mig i jobbet møder
    så positiv.

3 Og tak til Gud, der bag alting står
    med kraften til at give
    og skabe alt.
    Tak, kærligheden med Kristus kom,
    så jeg deri kan blive
    til jordens salt.

    Karsten H. Petersen 2013