torsdag den 29. august 2013

Søndag - At tænde et lys

Vores første salme kan fint gå ind i projektet som aftensalme til søndag. Med en lille ændring i 3. strofe er rytmen blevet ens og nemmere at synge.



1 At tænde et lys i den mørke krog
    kan være et håb.
    At tænde et lys i den mørke krog
    kan være et råb
    om hjælp og om levende liv.
    Det gi'r os mod og det gi'r os kraft.
    Vi ser ud over os selv.

2 Gud tændte et lys i vort univers
    og deri er håb.
    Gud tændte et lys i vort univers
    og deri er råb
    om hjælp og om levende liv.
    Det gi'r os mod og det gi'r os kraft.
    Vi ser ud over os selv.

3 Gud! Giv du os hver dag at være lys
    for andre med håb.
    Ja, giv du os hver dag at være lys

    for andre med råb
    om hjælp og om levende liv,
    så vi med mod og med kærlighed
    kan se ud over os selv.
 
    Karsten H. Petersen 2004 og 2013

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.